Martin Luther blev født den 10 november 1483 i en lille by i det nordlige Tyskland, som hed Eisleben. Samfundet var styret af den katolske kirke, som havde rigtig meget magt. Det var den eneste religion man måtte udøve, det var simpelthen strafbart at udøve andre.
Martin Luthers far hed Hans Luther, og han var kopper smelter. Hans Luther var meget ambitiøs omkring hans søn, hans plan var at han skulle blive advokat. Derfor blev Martin tit og hårdt straffet af hans far, hvis han havde lavet fejl eller havde haft fiasko. Hans mor var også ret hård ved ham, der var en episode hvor han havde stjålet en nød, hans mor havde så slået ham indtil han blødte.
Han fik en frygt for fiasko og fejl, som fulgte ham resten af hans liv.
Opvækst i et kirkeligt samfund
Det livsændrene tordenvejr
Martin fulgte sin fars plan om at blive advoka. Da han blev 18 år kom han ind på universitet i Erfurt.
På universitet fik han sin bachelorgrad og hans mestergrad, han manglede kun at tage advokat uddannelse, så havde han opfyldt hans fars vilje.
I 1505 ramte pesten Erfurt. Man vidste ikke hvordan man blev smittet med pesten, eller hvordan den fungerede. Så folk troede at det var gud der straffede folk, for ting de havde gjort.
3 af Luthers nære venner blev dræbt af pesten. En aften da Luther var 23, var han på vej til Erfurt efter et besøg hos hans familie. Men han blev fanget i en frygtelig storm med tordenvejr. Han følte at han var meget tæt på at dø, og han troede jo at det var gud der styrede hvem der døde. Så han følte sig meget truet af gud, og han troede at gud ikke kunne lide ham. Derfor ville han til at tilbede gud, og han tænkte, at han blev nød til at give sit liv til gud, for at blive frelst.
Han valgte at blive munk, og dermed gå imod hans fars plan, om at skulle være advokat.
Martin bliver munk
Et liv som munk, galte om at finde tilgivelse af gud.
2 uger efter natten med tordenvejret, kom Luther ind på et specielt kloster, som var særligt spirituelt.
I klostret prøvede han at identificere sig med Jesus, for at finde tilgivelse af gud. For at identificere sig med Jesus skulle man prøve at lide ligesom Jesus gjorde. Fx så sov Luther en nat ude i sneen uden overdække, den endte med at de andre munke blev nød til at trække ham ind halv død. Men selvom Luther gjorde alle de her forfærdelige ting, følte han aldrig at han kunne blive tilgivet af gud, og han var bange for at han aldrig kunne komme til det.
Senere i hans liv, fortæller han at årene i klostret havde ødelagt hans helbred, og at hvis han havde fortsat, havde han nok dræbt sig selv.